Gå til primært indhold
Se vores åbningstider for sommeren her
Skillevægge

Skillevægge og døre

Skillevægge og døre i glas er oplagte, hvis du gerne vil opdele rum uden at tage for meget plads og uden at miste det naturlige lysindfald. 

Foruden de funktionelle fordele er glasskillevægge og -døre et moderne og æstetisk valg. 

Skillevægge i glas kan samtidig opbygges således, at de også holder lyd ude. Det giver helt nye måder at skabe rum på, hvor f.eks. væggen mellem soveværelse og badeværelse, køkken og stue, gang og stue er i glas.   

Som med mange af vores andre produkter og løsninger har du i høj grad mulighed for at designe din egen løsning. Håndtag, beslag, profiler og glastype er alt sammen noget, der kan tilpasses din stil og dine behov. Med en glasvæg får du elegance, uden at det koster en formue.

Fra matteret til transparent

PRIVA-LITE er et dynamisk, aktivt glas, der lader dig ændre glasset fra matteret til transparent ved blot et tryk. Glasset er et lamineret glas der indeholder krystaller, som ensretter sig ved tilførsel af strøm. På den måde skifter glasset fra mat transparent uden at lysindfaldet påvirkes.

Det giver en elegant, sofistikeret, state-of-the-art glasløsning, der fjerner behovet for gardiner eller anden afskærmning, og lader dig indrette åbent uden at gå på kompromis med privatlivet. Disse fordele gør PRIVA-LITE til et oplagt valg som skillevæg i soveværelset, på badeværelset eller sågar på kontoret. Et mødelokale behøver ikke blot at være en funktion, det kan sagtens være en del af en elegant indretning. Når lokalet ikke benyttes, kan man lade glasset være transparent, så rummet ikke fylder så meget visuelt.

PRIVA-LITE kan fås med fjernbetjening, vægkontakt, bevægelsessensorer, lyssensorer eller timere, afhængigt af dit behov. 

Glasdøre

Glasdøre har vundet indpas i private hjem de senere år, fordi de netop lukker en masse lys igennem boligen. Vi laver glasdøre på mål, så døren passer ind i de eksisterende rammer. 

Vi lægger stor vægt på den samlede løsning, så det bliver nemt for dig at vælge og bestille. 

Andre rum

Find en forhandler i nærheden af dig

Har du brug for vejledning til at finde den rette løsning for dig? Vores forhandlere kan rådgive, lave opmåling samt montere løsningen. 

Find din lokale forhandler