Energi
Med en standard termorude fra SCANGLAS får du en klimavenlig energirude. Det betyder, at du får isolering, der både sparer dine penge og mindsker CO2-forbruget.
Med en energirude vil du mærke forskel i din bolig. Træk fra vinduer reduceres væsentligt, mens indvendig kondens minimeres således, at trækarme ikke vil have tendens til at rådne.
Sol
Med en solkontrollerende energirude minimerer du risikoen for overophedning af rum i sommerperioden. Samtidig isolerer ruden effektivt, så du ikke får kulde fra ruden om vinteren.
En solkontrollerende rude er det optimale valg i store sydvendte vinduer, hvor du ønsker at reducere varmen fra solen. Som følge heraf vil du opleve et bedre indeklima, der i højere grad vil være mere ensartet året rundt.
Lyd
Bor du ved en trafikeret vej, i centrum af en storby eller i nærheden af offentlige transportmidler, er lydreducerende glas det ideelle valg for dig.
En ekstra bonus ved lydreducerende glas er, at det altid er sikkerhedsglas, så du sikrer familien bedst muligt mod personskade, skulle uheldet være ude.
Sikkerhed
Sikkerhedsglas giver dig ruder, du kan stole på. Med en rude af sikkerhedsglas får du både personsikkerhed og sikring mod indbrud i tilfælde af uheld.
Ruden er opbygget således, at den er stærk udvendig og dermed svær at slå i stykker, hvis den f.eks. rammes af en fodbold. Indvendigt består ruden af lamineret glas, som gør det vanskeligt for tyven at komme ind. Lamineringen gør ligeledes, at glasset ikke står til alle sider, men bliver hængende i laminaten.
Som en bonus er ruden isolerende, og derved får du et behageligt indeklima og en lavere varmeregning. Desuden tager lamineringen UV-stråler, så gulv og møbler ikke afbleges.
Design
Med satineret glas får du en termorude, der er "mat". Det gør, at man ikke kan kigge gennem glasset, men at der stadig kommer lys ind i rummet. På den måde kan du få privatliv, selvom dit vindue vender ud mod gaden.
Glasset er anvendeligt både inde og ude og er velegnet til badeværelser, hvor man ikke ønsker frit gennemsyn. Med ruder af satineret glas får du desuden samme gode isoleringsevne som ved en standard energirude og de fordele, der hører med. Et ekstra plus ved ruden er lysindfaldet gennem den matte rude. Lyset spredes i rummet frem for at samles foran vinduet. På den måde udnyttes dagslyset optimalt.