Kvindetøjsbrandet 2-Biz fik i 2017 et moderne showroom med New Yorker vibes.
2-Biz startede som familiedrevet virksomhed i 1989. I dag er de et større team, baseret i Risskov. 2-Biz er stærkt repræsenteret i Skandinavien og forhandles i øjeblikket i 600 butikker.
SCANGLAS leverede glasvægge med New Yorker koncept. Et koncept der tager udgangspunkt i de rå og industrielle loftsrum, man kender fra gamle dage i New York. I mikset mellem den rå stil, glas og moderne interiør får man et raffineret og moderne look.
Væggene, der er mere end 5 meter høje, er leveret i samarbejde med Hustømrene A/S. De er lavet i 15 mm SECURIT. Sorte 30 mm profiler og karme. Sprosserne, der er klæbet på glasset, er høvlede trælister, som Hustømrene har lavet, malet, skåret til og klæbet på.
Vi har mange års erfaring i glasbranchen, og med vores kompetencer kan vi hjælpe med de rette interiørløsninger og projektpriser.